På ski for første gang - Hvad skitøj skal jeg vælge?

Nu har du taget beslutningen. Du har bestilt din første skiferie. Og det skal nok blive både sjovt og underholdende og måske også lidt hårdt arbejde. Nu skal du så bare have købt skitøj. Og det skal være perfekt for dig, så du ikke kommer til hverken at fryse eller svede for meget.

Men hvad er vigtigt at være opmærksom på, hvis du skal være sikker på, at din skijakke og dine skibukser skal være med til at sikre, at din først skiferie bliver en succes? Og du samtidig gerne vil se godt ud eller finde noget skitøj, som passer til lige præcis din stil?

For at gøre det lettere for dig at få valgt det helt rigtige skitøj, har vi samlet 5 tips til, hvad du især bør være opmærksom på:

- Vandtæt, vindtæt og åndbart
- Mulighed for tilpasning
- Med eller uden isolering
- Lommer og detaljer
- Smart eller praktisk skitøj

 

Læs med herunder, hvor vi har uddybet alle 5 punkter for at give dig det bedste overblik inden du skal til at vælge dit skitøj.

 

SKITØJ

Gå til herre

SKITØJ

Gå til dame

Skibukser og skijakke skal være vandtæt, vindtæt og åndbart

Dette emne fokuserer på valget af skijakke og skibukser. Og der er flere ting, som du med stor fordel kan lægge mærke til, når du skal vælge dit nye skitøj. Det absolut vigtigste forhold er, hvorvidt skitøjet er vandtæt og om det er åndbart.

Teknologien bag vandtæt og åndbart skitøj

Hvis du er nybegynder og du regner med, at du bare skal have en stille og rolig tur, er det måske ikke helt så vigtigt, om dit skitøj er vandtæt og åndbart. Men hvis du er den aktive type, som gerne vil have absolut mest muligt ud af din skidag og du forventer, at du vil stå på ski fra morgen til aften hver dag, så er det nok den mest betydningsfulde egenskab ved dit nye skitøj.

Derfor anbefaler vi, at dit skijakke eller skibukser har:

- Vandtæthed på minumum 2.000MM

- Åndbarhed på minimum 2.000 MVT

Hvis du sikre dig, at dit skitøj lever op til overstående krav, så er du sikker på, at regn og sne ikke giver problemer.

Du skal være opmærksom på, at der findes masser af producenter af skitøj, som i flæng bruger betegnelserne vandtæt, vindtæt og åndbart. Hvis du skal være sikker på, at der er noget om det, skal du gå efter skitøj, som lever op til de tal, der her er nævnt.

Hvad betyder åndbarhed? 

Og hvis du går efter skitøj, som har en MVT – vanddamp pr kvadratmeter – på 2.000 og opefter, så er du også sikker på, at dit skitøj er åndbart nok til, at du kan stå på ski, uden at dit skitøj bliver gennemsvedt.

Hvad betyder vandtæthed?

Skitøj kan være imprægneret, hvilket betyder, at tøjet har fået en kemisk behandling, som gør, at det er vandafvisende. Men en anden måde at gøre skitøj vandtæt på er, at forsyne det med en membran, som er en speciel belægning, der påføres indersiden af det yderste stoflag. Ved at forsyne skitøjet med en membran sikres det, at sved kan komme ud og at vand ikke kan trænge ind. Du kan altså med fordel også vælge dit skitøj ud fra, om det er imprægneret eller om det er forsynet med membran.

 

Stormtech B-2 - Herre
S - 3XL
2.999,00 kr
Stormtech XWB-3 - Herre
S - 5XL
2.999,00 kr
Stormtech B-2 - Dame
XS - 2XL
2.999,00 kr
Stormtech PLJ-1 - Dame
XS - 2XL
2.499,00 kr

 

Skijakke med eller uden isolering

Mange skijakker har en eller anden form for isolering. Det du skal være opmærksom på er, at der kan være store forskelle på, om du vælger en jakke med et tyndt og let lag isolering eller om du vælger en skijakke, som er dynet og har et tykt lag isolering.

Skijakke uden isolering

Du har også mulighed for at vælge en skijakke, som er helt uden isolering, men så skal du i stedet regulere varmen med mellemlag. Det vil sige, at du tager lag på lag af tøj på inde under din skijakke, som du så kan tage af eller på løbende, alt efter hvor varmt du får det i løbet af din skidag. Hvis du mangler inspiration til mellemlagene, så anbefaler vi at du kigger på siden for fleecetrøjer her.

Skijakke med isolering

Foretrækker du en jakke, som du også kan bruge hjemme i Danmark, når du ikke lige bruger den på skiferie, vil det være en god løsning, at vælge en jakke med isolering, så du ikke skal klædes på i mange lag, hver gang du skal uden for en dør hele vinteren. Vælger du en jakke med et tyndt lag isolering som f.eks. en skal jakke, vil du både kunne ånde, mens du står på ski, men også holde varmen, når du sidder i liften eller holder pause fra skiløbet. Hvis du følger linket, så finder du vores store udvalg af skijakker både med og uden isolering.

Læg også mærke til, om dit nye skitøj har detaljer som forstærkninger, så de kan holde til de mange timer på ski. Det kan f.eks. være ved buksebenene, hvor kanterne fra skiene kan være hårde ved tøjet, eller det kan være detaljer som muligheder for at lyne op rundt omkring, så du har mulighed for at lufte ud, når der er behov for det. En anden vigtig detalje er, at dit nye skitøj bør sikre, at du ikke får sne ind nogen steder, hvis du skulle være så uheldig, at du laver et styrt.

 Skijakke med isolering

Mulighed for tilpasning

Det skitøj du vælger, vil være mest komfortabelt, hvis du vælger noget, der har masser af muligheder for justering. Det kan være, at du kan justere ærmegabene, livvidden i buskerne, du kan måske zippe hætte, ærmer eller andet af. Jo flere muligheder for justering dit skitøj har, jo bedre kan du tilpasse det til netop dig og dit behov.

 

Lommer og detaljer

Den sidste ting som du vil få stor glæde af, at være opmærksom på, når du skal vælge skitøj er, om det er praktisk i forhold til, at du vil få behov for at opbevare forskellige ting, når du står på ski. Der må gerne være lomme til mobiltelefonen, lomme til pengene og kreditkortet, lomme til skibrillerne, lomme til handskerne og vigtigst af alt lomme til liftkortet.

Lommen til liftkortet skal være placeret hensigtsmæssigt yderst på ærmet på din venstre arm. Langt de fleste skisportssteder har anbragt kortaflæsere i en højde, som passer med at de fleste af os, kan gå direkte igennem aflæseren med kortet i lommen på ydersiden af armen, uden at vi behøver at skulle have kortet op af lommen og føre det forbi kortlæseren. Det giver et større flow i liftkøerne og sikrer, at du ikke behøver at skal have skihandskerne af og rode efter kortet i lommerne, hver gang du skal igennem en liftkortaflæser.

Skijakker i alle størrelser 

Praktisk og smart skitøj?

Og ja, man kan sagtens få skitøj, som både er vind og vandtæt, som kan justeres og tilpasse dig, som har tilpas isolering, masser af lommer og stadig er smart at se på. Men når du vælger dit skitøj, skal du selvfølgelig tage dit eget behov i betragtning. Hvad er vigtigst for dig? Hvordan dit skitøj ser ud? Hvor varmt dit skitøj er? Hvor praktisk dit skitøj er? Skal du kunne bruge din skijakke som almindelig vinterjakke, når du ikke er på ski? Eller foretrækker du en kombination af det hele. Det kan stadig lade sig gøre. Du skal blot sørge for, at du ved, hvad det er du vil have, inden du går på jagt efter dit nye skitøj for eksempel på internettet.