Find den rette form for løb - Forskellige slags løbe metoder

De fleste tror, at løb bare er lige ud af landevejen, det samme igen og igen og igen… Det kan virke både demotiverende og kedeligt i nogens øjne, men der er mange forskellige former for løb, som alle har samme udbytte: frisk luft, motion og en sundere hverdag. Herunder gives en kort gennemgang af nogle af de forskellige former for løb der er. Måske er din næste motionsform heriblandt.

 

LØBETØJ

Gå til herre

LØBETØJ

Gå til dame

Langdistance løb

Nøgleord: udholdenhed, lavt tempo og fokus.

Langdistance løb behøver ikke at være et maraton eller andre uoverskuelige distancer. Hvorvidt løb er langdistance handler om din form og dit niveau. For nogen der er vant til at løbe 2 km eller aldrig rigtig har løbetrænet før, så kan 5 km sagtens være en lang distance. Når du løber langdistance er det vigtigt at holde et moderat tempo hele vejen. Find et tempo som passer din form og øg distancen en lille smule for hver gang du løber. Du skal gerne kunne føre en lille samtale mens du løber, mere forpustet må du ikke blive, for så kan du ikke klare hele distancen. Det er også i dette tempo du forbrænder mest. Langdistanceløb er godt til dig der gerne vil nyde løbet og den friske luft, og som eventuelt også gerne vil smide nogle kilo.

 

Kortdistance/sprint - løb dig i form

Nøgleord: fart, forbedre konditionen og opvarmning.

Nogle synes hurtigt det bliver kedeligt med de lange distancer og det kan være meget demotiverende. Så hvis du har lidt mere fart i blodet kan det være godt at prøve de korte distancer med masser af tempo på. Inden du spurter afsted ud på landevejene, er det vigtigt at varme godt op. For hvis du træder direkte ud af døren og sætter i sprint, risikerer du meget let at få skader, særligt omkring knæ og ankler. Så lunt eventuelt en lille tur på 15-20 minutter først. Korte distancer med fart på hjælper dig til at få en bedre kondition med hurtige resultater.

 

Intervalløb - forbedre din kondition

Nøgleord: Varierende og forbedrer konditionen.

Intervalløb kan siges at være en blanding af sprint og langdistanceløb. Dog løber du ikke de helt lange distancer her, men holder dig på en distance du kan klare, da denne form for løb er mere krævende end løb i almindeligt moderat tempo. Ved intervalløb skifter du mellem et moderat tempo og sprint. Ofte løber du almindeligt i omkring 3 minutter og spurter i 20-40 sekunder. Intervalløb er godt til dig der gerne vil udfordre din kondition og komme i bedre form, det er også en sjov og varierende træningsform, som du eventuelt kan gøre en gang om ugen i stedet for din almindelige løbetur. Her er det dog igen vigtigt at varme kroppen godt op forinden, da sprint er hårdt for knogler og led.

 

Trailløb - løb i skove og fri natur

Nøgleord: Alsidig træning, naturoplevelser og udfordringer.

En løbeform der vinder større og større indpas herhjemme er trailløb. Trailløb foregår på naturlige stier i skove og i andre smukke naturområder, og det kan ske i alle tempi og de fleste steder er der flere forskellige distancer at vælge imellem. Trailløb er godt til dig der gerne vil opleve noget andet end grå asfaltstier, her kommer du helt tæt på naturen og ud i den friske luft. Trailløb er også en god måde at træne de helt små muskelgrupper på. Når du løber på naturlige stier er der ofte rødder, sten og andre småting i skovbunden, som gør at du skal holde større fokus og spænde andre steder i kroppen end du er vant til. Huske at holde øje med hvor du træder, så du ikke falder og får skader.

 

Andre kunder så også:

Stormtech LWS-2 - Herre
S - 3XL
1.099,00 kr
Stormtech SAT120 - Herre
S - 3XL
349,00 kr
Stormtech LWS-2 - Dame
XS - 2XL
1.099,00 kr
J&N 390 - Dame
S - 2XL
199,00 kr

 

Måske har du i det ovenstående fået lidt inspiration til hvilken løbeform der passer dig eller hvordan du kan variere din løbetræning. Hos OnlineOutwear har vi et stort udvalg af lækkert kvalitets løbetøj fra det anerkendte Canadiske mærke Stormtech. Se hele vores løbesortiment her.